INDISK HÅNDVÆRK · NORDISK RO

Billedet er AI-genereret inspiration, så fine mønsterdetaljer kan afvige fra de virkelige pudebetræk.

Det er ret vildt, hvor meget nye farver på puderne kan ændre en stue. Sofaen og møblerne er de samme, men udtrykket kan gå fra lyst og afdæmpet til varmt og farverigt.

Udgangspunktet kan være sofaens farve, en pude, du gerne vil beholde, eller et billede på væggen. En lille nuance i billedet kan få en helt anden betydning, når den går igen i tekstilerne.

Ensfarvede puder giver ro omkring mønstrene. Sand og beige kan lade en mønstret pude træde frem, mens en dybere, ensfarvet tone kan fremhæve en af mønstrets mørke detaljer. Det giver forskellige udtryk med det samme betræk.

Farverne kan også bevæge sig hen over sofaen. En blå pude i den ene ende kan møde en gylden i den anden, hvis puderne imellem indeholder nuancer fra begge. På den måde skaber mønstrene en naturlig overgang, uden at alle puderne skal passe sammen parvis.

Små, tætte mønstre sammen med større motiver giver endnu en mulighed for variation. De fælles farver holder sammensætningen samlet, mens forskellen i mønstrene gør den levende.

Vores pudebetræk er syet af genbrugte sarier i silkemix, en blanding af silke og polyester. Jeg har selv valgt dem ud i en kælder i Jaipur i Rajasthan. Sarierne er lette og luftige at bære i varmen, og nu får deres farver og mønstre nyt liv i hjemmet.

Se udvalget i vores outlet.